Vi er helt oppe på mærkerne

Sep 3, 2021

Hos Nopa Nordic Family er der flere mærker, du kan kigge efter på emballagen, når du ønsker miljørigtige produkter til hverdagen. På den måde er der ikke tvivl om, at du har valgt rigtigt.

Hvad betyder mærkerne?

Svanemærket
Svanemærket er nordens officielle miljømærke, som administreres og bruges i alle de nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island, men du kan også støde på mærket i de øvrige EU-lande, Korea, Australien og Kina.
Når du køber produkter med Svanemærket, kan du være sikker på, at det enkelte produkt er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori, at produktet er af høj kvalitet, og at det tager hensyn til din sundhed. Svanemærket er også din garanti for, at produktet rent faktisk virker, fordi funktion og effektivitet bliver testet. Svanemærket stiller skrappe krav til miljø, indholdet af kemikalier og til bæredygtighed.

EU-blomsten
EU-blomsten er det officielle europæiske miljømærke, som anvendes og administreres i alle EU-lande.
Når du køber produkter med EU-Blomsten, kan du være sikker på, at det enkelte produkt er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori, at produktet er af høj kvalitet, og at det tager hensyn til din sundhed. EU-Blomsten er også din garanti for, at produktet rent faktisk virker, fordi de tester funktionen af produktet. EU-Blomsten kigger på hele produktets livscyklus og stiller skrappe krav til miljø, bæredygtighed og brugen af kemikalier.

Den Blå Krans
Den Blå Krans er Astma-Allergi Danmarks allergimærke, som sætter fokus på kontaktallergi, eksem og irritation. Du kan derfor mindske risikoen for allergi, hvis du vælger produkter med Den Blå Krans.
Når du køber produkter med Den Blå Krans, kan du være sikker på, at det enkelte produkt ikke indeholder parfume, farvestoffer og produktsminke, samt andre indholdsstoffer, som har en har særlig risiko for at give hudallergi.

Asthma Allergy Nordic
Asthma Allergy Nordic er et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark, Astma- og Allergiforbundet i Norge og Astma- och allergiförbundet Sverige. Mærket er helt nyt og skal gøre det endnu lettere at finde milde produkter udvalgt med omhu. Produkter med dette mærke er din garanti for allergivenligt indhold, som mindsker din risiko for allergi. Asthma Allergy Nordic tolererer ingen parfume og ser meget kritisk på ingredienslisten. Du kan trygt vælge de produkter, som er mærket med Asthma Allergy Nordic hvis du har astma og allergi.

ECOCERT
ECOCERT er et fransk miljømærke for naturlige og økologiske certificerede produkter. Det er et af verdens mest respekterede internationale certificeringer. Du finder det blandt andet på pleje-produkter og rengøringsmidler.
ECOCERT har strenge krav til miljøet og følger hele produktets livscyklus. Derfor kontrollerer de også os som producent og kommer på gentagende besøg. ECOCERT-mærket bliver brugt i over 80 lande. Du vil altid på et produkt som bærer ECOCERT, kunne se hvor meget af produktet der er økologisk eller naturligt. Det er ikke tilladt at bruge syntetiske parfumer og alle ingredienser i produktet skal være fremstillet bæredygtigt.

Vegan Society
Vegan-mærket er kendt over hele verdenen og findes på mere end 22.000 produkter. Vegan-mærket er din garanti for at ingen af ingredienserne er af animalsk oprindelse og at der ingen dyreforsøg er lavet på produktet. Udviklingen af produktet må aldrig have haft dyr involveret og ingen tilsætningsstoffer må aldrig have været i kontakt med dyr.

Et bredt samarbejde

Nopa Nordic kan ikke gøre al arbejdet alene. Vores succes med at skabe miljørigtige produkter til din hverdag er afhængig af et bredt og stærkt samarbejde med andre, der også brænder for rene produkter og omtanke for miljøet og som har en stor viden på området.

Derfor samarbejder vi med universiteter, testcentre og en masse dygtige råvareproducenter, som alle sammen har viden på området. Vi sørger også for hele tiden at være opdaterede på, hvad der rører sig ude i verden blandt forbrugerne: Hvad er trenden? Hvilke produkter efterspørges? Hvor fører udviklingen os hen? osv.

Written By admin

Related Posts